20 december 2015

Årets mest dødsyge julegave


1 stk. bærearm + 2 stk tårnlejer - indpakket i model "Fransk lort"

Sådan slukkes julelysene i øjnene!!


19 december 2015

Så meget for det hellige

I ægteskabsløftet siger man ja til: "Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad?"

I de ti bud står der blandt andet: "Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom."

... så jeg bliver ærligt talt mildt sagt vildt forarget, når jeg på DR. dk. Østjylland kan læse en sognepræsts udtalelser om utroskab: "Hvis ikke direkte adspurgt, om man har været utro, bør man ikke nødvendigvis fortælle det."

Er det bare mig?? Men det er altså en udtalelse, jeg har det svært med. Vil det så sige, at man også må stjæle og slå ihjel, hvis bare man ikke bliver opdaget og direkte adspurgt??