23 august 2014

De utroligeste ting folk smider ud


Med en kolonihave kommer jeg tit og ofte på div. lossepladser... specielt losseren i Randers, som udover det normale... har åben for salg af brugbare ting en gang om måneden. Det er langt fra hver gang, jeg finder noget, men lidt har jeg da købt, se herher og her.

Vidunderet her er dog fundet på en losseplads i et af yderområderne, hvor de har valgt at sætte en container op til brugbare ting. At så folk vælger at tro på, at alt deres skrammel er brugbart for andre... er en helt anden sag og rigtig øv. Der kan være alt fra smadret porcelæn, glas med skår, møbler, dvd'er, bøger osv. Noget i god stand og andet der ikke er. Jeg har tit tænkt på, at skulle jeg udføre frivilligt arbejde... kunne det være vildt sjovt, at stå for sådan en container... tro mig... der ville blive ryddet op med hård hånd :-D

Nå... men på den losseplads, må man tage alt i containeren, man kan bruge... og det koster "helt gratis", så når jeg endelig finder guld, er jeg helt oppe at køre. F.eks. denne vase. Ikke et eneste skår og utrolig smuk (i min verden) Kähler er det nok ikke... eller for den sags skyld noget andet kendt navn, men nu er den min... og jeg elsker den :-D



Ingen kommentarer:

Send en kommentar