29 juli 2014

To af den giftige slags





Jeg sad og nørdede på nettet igår... irriteret over jeg har ting stående i vores kolonihave, som jeg ikke anede et klap om. Og så viser det sig, at det er et par heftige planter, vi har stående.

Først er der pigæblet, som man absolut ikke skal begynde at eksperimentere med:

"Planten har været brugt som hallucinogen af præriefolkene. Også i moderne tid har nogle forsøgt sig med den, men der må advares på det kraftigste mod at eksperimentere med Almindelig Pigæble, da den hallucinogene dosis kun er ganske lidt mindre end den dødelige!

Der er hvert år flere dødsfald efter indtagelse af pigæble verden over. Børn er særlig påvirkelige af tropane alkaloider. I visse dele af Europa og i Indien er pigæble og beslægtede arter almindelig brugt til selvmord og sågar mord.

En forgiftning eller rus minder om delirium, med nedsat evne til at skelne realitet og fantasi, feber, hjertegallop, bizar og til tider voldelig adfærd. Pupillerne udvides ekstremt og gør den forgiftede overfølsom overfor lys."


Langt om længe har jeg også fundet ud af, at mit lille træ er en benved... og den er heller ikke helt ufarlig:

"Man skal nøjes med at indtage benved med øjnene, for hele planten er fyldt med en række giftstoffer, der kan medføre kolik, hjertebanken, hallucinationer, lever- og nyresvigt – og død!"



Spørgsmålet er nu... tør vi have dem stående??


Årets høst 2014 "Update"

Den første "projekt-peber"
D. 26 juli 2014


"Projekt: Snack peber" må siges at lykkedes :-D Dog kunne jeg ikke vente på, den skulle blive rød.


Basilikummen der står i drivhuset... fik lidt luft under "vingerne" og blev plynet til en stor omgang pesto.
Jeg havde posen til at ligge i køleskabet et døgns tid... og op til flere gange undrede jeg mig over, at der duftede af JORDBÆR!! Hver sommer når jordbærene kommer, serverer jeg dem med et drys sukker, hvori jeg har blended basilikumblade... og fløde selvfølgelig :-D Men det er altså lidt sjovt, som hjernen kan drive en rundt i manegen :-D

Den første håndfuld tomater
D. 21 juli 2014


Hæ hæ... jeg måtte lige gennemrode mine billeder, for den håndfuld fik altså meget hurtigt ben at gå på :-D De skønne krydderede cherry tomater... er nok noget nær de bedste jeg har smagt, men er det iøvrigt ikke sådan hver år?? :-D

Sparsomt med stikkelsbær
D. 16 juli 2014


Man må virkelig sige, at udbyttet i år har været sparsomt... 3 håndfulde tror jeg, vi kan snige den op på. I år havde jeg ladet bærene sidde ekstra længe... og det blev de bestemt ikke ringere af. Sprængfyldt med sødme og en afslutning af syrlighed... behøver jeg sige, de sikkert ikke bliver brugt, men bare spist :-D


I skal da også lige se mine skønne Flavia en ekstra gang i naturel... beskidte og ukogte. I tror, det er løgn... men duften, den rigtige duft af nye kartofler... den kunne virkelig få savlet til at løbe :-D

Sommerens første rigtige guldklumper
D. 11 juli 2014


Den 11 juli tog Brian de første spadestik i kartoffelrækkerne :-D I år har vi sat både tidelige og sene kartofler... det tror jeg helt sikkert skal vise sig, at være et godt valg. Så skulle der være mulighed for kartofler i rigtig laaaaaang tid... og det kan en "kartoffel-woman" som jeg rigtig godt lide :-D

24 juli 2014

Åhhh disse minder...




Kan du mon gætte, hvor jeg vil hen med de her billeder?? Billederne er taget sidst vi fik en ordentlig skylle... og sådan en, kunne jeg ærligt talt godt bruge lige nu.

Jeg har lige hørt vidunderet bibbe... og det betyder, jeg nu skal ud på altanen (ikke den her) og hænge tøj op. Det er altså ligefør, jeg ikke magter det... termometret viser 40,2 grader udenfor og "sølle" 28 indenfor. Nå men jeg må jo til det... hører du ikke mere herfra, så ved du hvorfor :-D

23 juli 2014

Altanen på 3'ede "Update"

Den 22 juli 2014


Hovsa... jeg har da fuldstændig glemt at opdatere her :-D Er der mon nogen, der er i tvivl om, hvor vi bor??


Fuld flor på tagetesene... en Sankt Hans urt (eller det vil sige to) der har vokset sig så store, at naboen ikke mere kan kigge ind på vores altan :-D Og Clematissen kan man lige ane i hjørnet...


Desværre er dette åbenbart det eneste billede jeg har, men jeg lyver altså ikke, hvis jeg siger, den har belønnet os min mindst 200 blomster i år. Nu synger den vist på sidste vers :-/ Øv... for den har godt nok været flot.

Igen i år har vores altan været genstand for især tyskernes kameraer... det er da lidt hyggeligt :-D

Den 27 maj 2014






Så kom der farve på :-D Jeg ved godt, at ikke alle er begejstrede for tagetes... det er jeg som sådan heller ikke, specielt ikke i de skrigende gule farver. Men de dybe orange, dem kan jeg ikke stå for... og det er da også de eneste frø, vi sorterer fra. En enkelt gang har jeg set en "Harlekin"... tror jeg nok, den hedder :-D Den kunne jeg også godt tænke mig, at få fingrene i.


"Clemme" og Sankt Hans urterne gror nu, som var de betalt for det... springer alle knopperne ud, har jeg noget at glæde mig til :-D



Psst... fortæl det ikke til Brian. Men er de ikke en anelse "fimsede" i farven??


"Grill-tagetesene"... de lever deres eget liv, stille og roligt.

Den 16 maj 2014

Faktisk er det en anelse grineren... jeg mener, "dette" indlæg har jeg vist lavet de sidste 2-3 år og det er sandelig ikke fordi, der sker de helt store fornyelser... for alt skal være som det plejer :-D Men i år, bliver dette indlæg opdateret, når jeg har "nyt" at vise... håber det så bliver en smule mere sammenhængende.



Selvfølgelig har vi tagetes i de to altankasser. 8 stk. forspirrede planter blev det til, ud af... jeg ved ikke hvor mange frø. Frøene har vi de sidste år, taget fra de smukkeste blomster i altankasserne. Og vi tog mange...


I den gamle grill... smed vi resten. Lad os lige fastslå, at forspirring hurtigt giver store planter.


Den gamle kuglerunde Sankt Hans Urt, står på sin vanlige plads... men har fået følgeskab af en knap så fin en af slagsen. Clematissen viser sig fra sin (indtil nu) flotteste side... håber det fortsætter. Hvilken slags det er, har jeg ingen anelse om :-D

09 juli 2014

Patina


Eller er det bare gammelt skrammel, der egentlig burde arkiveres?? Endelig blev den gamle lampe gravet frem fra værkstedet... og med en god slat lampeolie fungerer den ubeklageligt :-D


Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig at vide, om den overhovedet er noget værd... over 40 år er den ialtfald. Ikke at jeg har tænkt mig at sælge. Faktisk kunne jeg godt tænke mig en eller to mere... men hvad må sådan en mon koste??


Har du fif til, hvor det er bedst at søge på nettet, hvis man vil finde priser på gamle ting??

Gør det Grundig - køb en demo


Mit nyeste vidunder på stammen :-D Vi trængte i den grad til en ny vaskemaskine... og havde fundet en på tilbud til 3500,- (Hvad det var for en, kan jeg slet ikke huske mere). Men som det ofte er med tilbud, var der ikke flere tilbage. Den kunne skaffes hjem, men Brian blev frarådet at købe den... vaskemaskine ville jeg dog have.

Og efter at have rådført sig med finansministeren (mig), købte han en demo-model, som havde stået i butikken i sølle to dage... den stod til 5000,- men da da det var den demo, gik de 1300,- ned i pris. Altså en bedre maskine... til næsten samme pris, som vi havde sat som max. så kan det da ikke gøres meget bedre :-D

Husk!! Du kan sagtens prutte om prisen, selv på nye varer... butikkerne har rigeligt "at give af" og de skal nok tjene penge alligevel. Gør dit fodarbejde... tjek de forskellige butikker ud og sammenlign priser, så du kan argumenterer for en lavere pris.


02 juli 2014

Bio-tex-test... Buzzador


Sidst jeg testede Bio-tex, var den den superkoncentreret Color... det kan du læse mere om her. Dengang var jeg begejstret :-D Tænkte vist... det er for godt til at være sandt og valgte, at sætte produktet på den ultimative prøve.

Jeg havde på et tidspunkt fundet et stort "hvidt" sengetæppe på en genbrugsstation og var vild med mønstret. Tæppet var snavset at se på og lugtede ærligt talt ikke specielt godt... og selvfølgelig kunne det kun vaskes på 30 grader, hvilket jeg ikke troede var nok. Men nu havde jeg muligheden...


Resultatet: Jeg troede ærligt talt, det var løgn... at det store uhåndterlige tæppe kunne blive så flot, på en ganske almindelig 30 graders vask ved brug af Bio-Tex White. Jeg har helt sikkert ingen betænkeligheder ved at dykke dybt i bunkerne på genbrugsstationen mere... jeg har fundet et vaskemiddel, der lever op til mine forventninger og jeg kan endda droppe skyllemidler, for det er slet ikke nødvendigt :-D

Har du selv lyst til at blive Buzzador... så send en email besked med teksten:

Denmark minihakkeren til register@buzzador.com

Nutrilett - Start Now!!


Nu skal jeg også prøve det, men bikini-krop når jeg dog næppe, inden sommeren er forbi... det gør heller ikke noget, bare jeg kommer godt igang.

På Mettes blog Dig & mig & vi to vandt jeg for et stykke tid siden et 3-dags start kit fra Nutrilett med en masse spændende ting i. Der er alt, hvad jeg behøver til 3 dage... morgenmad, middagsmad, aftensmad, dessert og snack. Eftersigende skulle det smage, dufte og mætte rigtigt godt... men det kommer an på en prøve :-D

Tak til Mette for muligheden :-D