27 april 2014

Gratis oplevelse

Desværre havde jeg ikke kamera med i går, da jeg gik rundt ved Gudenåen her i Randers, men I skal ikke snydes alligevel, jeg havde nogen ældre billeder liggende på computeren, som jeg ikke har fået vist. Dem bruger jeg i dette indlæg, så må I selv tænke Jer til de smukke farver, der er der nu :-D

Naturskolen i Randers (Find vej her )


Gederne har for nyligt fået kid... og hvor er de altså sjove :-D Fårene er kuglerunde og det kan ikke vare længe inden der kommer lam. Tjek selv hvornår skolen har åben, hvis du vil bruge nogen af faciliteterne, men det er nu rigeligt at kikke på, hvis den skulle være lukket.



Gå en skøn tur på stierne med god udsigt til åen.

Og hvis du stadig ikke er mæt på oplevelser, kan du vælge at besøge Randers Regnskov.


Hvor ville det billede have været flot med farver :-/

Fussingø


Heldigvis bød påsken i år på solrige dage. Dage hvor jeg ligefrem bandede jakken væk, som jeg havde slæbt med... i tilfælde af frostvejr ;-D Brian og jeg tog en tur til Fussingø... i en form for febervildelse, havde jeg bildt mig selv ind, at ramsløgene tiggede for, jeg skulle komme forbi og gøre et indhug. Den lektie havde jeg vist ikke læst ordentligt på... ha ha :-D Vi fandt ikke så meget som bare lige et enkelt lillbitte ramsløg. Og jeg som troede, træerne voksede ind i himlen :-D


Har du aldrig været i Fussingø... har du snydt dig selv for en oplevelse. Skovområderne kan tage vejret fra enhver...


Er du mere til vand... vil du knus-elske søen  på en skøn sommerdag. Der var dog proppet med sol-glade mennesker, der nød deres medbragte madpakker, så vi holdt os på forsvarligt afstand :-D


Som sagt... ramsløg fandt vi ingen af, men skovsyren... var slet ikke til at tage fejl af.


20 april 2014

Hvad er dette??


I øjeblikket er skovbunden fyldt af de her. Er der nogen, der ved... hvad de hedder??

Ihhh hvor er den smuk

Søndag d. 20 marts 2014


Min smukke tulipan udvikler sig stadig... sig mig, er den ikke bare for lækker. Skulle jeg nævne en lille detalje, så er det, at stænglen er virkelig kort... og jeg er nok mest til lange blomster.


19 april 2014

Kulør på tilværelsen

Fredag d. 18 marts 2014


Vi var lige kort forbi kolonihaven... for pokker hvor er der stadigvæk alt for koldt, efter min smag. Men det var dejligt at se, at der nu er ved at komme kulør på dernede. Og at sidste års arbejde med at fjerne gamle stauder, der havde bredt sig alt for voldsomt... faktisk begynder at tage den forventede form :-D Kik evt. her, hvis du vil se "vild" have.


Løvstikken gror som vanligt, som var den betalt for det.


Og mine... pokkers har igen glemt navnet... har i år mange flere knopper end de forgangende år. Glæder mig til de springer ud, de er så smukke.



Pinseliljerne... dem har vi simpelthen bare alt for få af. Naturens absolutte skønneste parfume :-D


Forrig år købte vi en pose blandede tulipanløg... som dog nægtede at samarbejde. Så de blev flyttet, så vi bedre kunne følge dem. Se hvilken skønhed der nægtede at bukke under.


Sidst men ikke mindst... liljekonvallerne er begyndt at titte frem. Min favorit blomst af alle :-D For min skyld må de gerne brede sig over hele haven, tror dog næppe, Brian er enig med mig :-D

Noget jeg ikke begriber er, at det er muligt at tager forkert af liljekonvaller og ramsløg?? Specielt ikke lige i øjeblikket, hvor ramsløgene gror som store tunge dyner. Hm?? Måske vi skulle tage en tur i skoven... tror faktisk godt, jeg kan finde plads på hylderne til ramsløg-pesto og salt. Kan I mon gætte, hvad Brian mener? ;-D

13 april 2014

Ny Dyt


I år er "Yndige Yrsa" (en blå Polo) blevet udskiftet til en grå Golf.

RIP på den uendelige Polo-mark "Yndig Yrsa"

10 april 2014

Fugletårnene i Randers


Er det ikke skønt, når der er gratis natur-oplevelser til rådighed?? Det syntes jeg ialtfald.

"I Vorup Enge findes der tre store fugletårne opført af Aage V. Jensens Fonde. Herfra får man et godt overblik over naturområdet og fuglelivet. Der er yderligere meget oplysning at hente fra fugletavlerne og informationstavlerne, der er opsat inde i tårnene. Tårnene er åbne døgnet rundt"

Men er det ikke ærgerligt, når nogen folk så er ligeglade??


Efterladenskaber og graffiti... suk!! 

08 april 2014

Så bliver jeg sgu' negativ

Klokken 02.44.46 vækkes jeg af min mobil.

Først troede jeg, det var alarmen... men efter at have danset rundt i små cirkler på det ukristelig tidspunkt, går det op for mig, at det er en sms, der er tikket ind. På den tid af natten, kan det kun betyde, at min kollega er syg og jeg skal klare mig selv... men ikke engang det, kunne få hende til at sende en sms midt om natten :-(

Næh nej... det var gruppeformanden for min afdeling i fagforeningen, der lige har valgt at minde om urafstemningen. Grrrrrr!!! Hvis ikke det havde været fordi Brian lå i sin sødeste søvn, havde jeg nok skreget højt i arrigskab. Med den form for situationsfornemmelse... gad jeg godt vide, hvornår fanden langt op af formiddagen min gruppeformand møder på job... for det kan da næppe være kl. 6

Behøver jeg mon fortælle, at jeg ikke fik sovet ret meget mere og nu er fuldstændig smadret?? 

Tak kære gruppeformand... du har allerede ødelagt min dag, ved at sende en totalt unødvendig sms klokken lort om natten.



07 april 2014

Genbrugs-fund på losseren


Som før fortalt, så er jeg vild med grønt glas :-D Så da lossepladsen i Randers holdt deres månedlige genbrugs-salg, skulle jeg selvfølgelig ud og rode i bunkerne og faldt over disse 4 glas. Den rare dame himlede op om, at det var Rømerglas... så prisen blev 50,- for alle 4.

Hvorvidt det er ægte Rømerglas, har jeg ingen anelse om, men med et "France" mærke i bunden, har jeg min tvivl. Under alle omstændigheder... jeg elsker mine nye glas :-D

Lige et tip... skulle du komme forbi losseren i Randers den første lørdag i måneden, så kig forbi. Finder du noget, du kan bruge... så gå til mændende, når du skal betale, der får du den bedste handel. Kvinderne (mange af dem) tror det er det reneste guld, de sælger.

06 april 2014

Pingvin-vejr

Lørdag d. 5 marts 2014


Vi var lige hurtigt forbi haven... men hold nu op, hvor var der bidende koldt, samtidig med det regnede :-( Så fortrækker jeg nu alligevel hulen på 3'ede sal.

04 april 2014

Nellie Dellies


Sukkerfri chokolade... der lokker med sunde fibre fra blandt andet rodfrugter og en naturlig sødme, der stammer fra Stevia-planten. Og så skulle man ikke kunne smage forskel på den og "den rigtig" chokolade... det lød bare for godt til at være sandt.

Så jeg slog til, da Bodil fra bloggen 200procent gav mig muligheden for at prøvesmage 3 nye stænger. En mørk, en mælke og et marcipanbrød.

Det er så anden gang, jeg prøver produkter sødet med stevia... og nu er jeg absolut ikke i tvivl. Jeg kan ikke fordrage det!! Og mig kan de ikke narre!! Jeg syntes, det smager underligt kemisk og desuden svier på tungen. Enten undværer jeg hellere chokolade... eller også spise jeg bare mindre af "den rigtige" varer.

Men ja... det var sjovt at være "forsøgskanin", så tak til Bodil for at give mig muligheden.

03 april 2014

Vi starter forfra

Søndag d. 31 april 2014


I år har vejret været med os :-D Vi fik åbnet for vandet, da vi gik over til sommertid... slet ikke som sidste år, hvor vi måtte vente 1 måned mere på grund af frost.

Vejret var simpelthen utroligt og hele foreningen summede af liv... det bliver skønt, endelig at kunne se frem til dejlige weekender med 100% afslapning.