09 februar 2014

5:2 kurens kogebog


Jeg er ikke fed... "bare" erotisk buttet.

Seriøst... jeg har vist prøvet alle de fleste slankekure der findes... og er stadig godt i stand. I flæng kan jeg nævne følgende:
  • Suppekuren - den blev jeg syg af
  • Slankedoktoren.dk - guidet af diætister. Den virkede, men blev til sidst en sovepude med personlige hilsner vennerne imellem.
  • Lene Hansson - udrensning med piller og tarmskyl er dog ikke min kop te
  • Helsingør pillen - som jeg fik ordineret af lægen på et tidspunkt, hvor opfølgning åbenbart ikke kom sig så nøje - den blev jeg også syg af.
  • Div. ugeblade kurer - faldt hurtigt til jorden pga. alenlange indkøbssedler af ingredienser, man kun bruger en gang.
  • Motion - Ja Faxe kondi og Ritter sport bliver jeg lynhurtigt træt af, tror simpelthen ikke, jeg er skabt til det.
  • Dråber man kunne købe gennem et kuponhæfte - hvor dum har man lov at være??
  • Protein kuren - holdt heller ikke i byretten, for jeg er ikke den store kød-spiser. Fed mad i det hele taget får min mave til at stå af.
Jeg kunne sikkert blive ved... men kan ikke huske flere på nuværende tidspunkt. Dog tror jeg, at en fedtfattig og varieret kost med masser af grønsager er en stensikker vinder. Det afholder mig dog ikke fra, at syntes en kur ser interessant ud... som nu f.eks. 5:2 kuren. Her kan du læse, hvad den går ud på.

Så da Heidi med bloggen Heidis Verden havde en give-away... smed jeg straks 1 lod i puljen og vandt bogen. En skøn bog med flotte billeder og lækkert mad til fastedagene.

Og hvordan er det så gået?? Intentionerne... de var gigantiske. Det her... det var noget jeg ville. Elskede det faktum, at jeg kun skulle være på "kur" i 2 dage om ugen... og ellers kunne stoppe i hovedet som vanligt de andre dage. Men...

Det virkede slet ikke for mig. Min krop skreg på brændstof på fastedagene... og det at jeg samtidig arbejder i et køkken, gjorde ikke sagen nemmere... faktisk værre. En små-hapser her... og to der resulterede i, at jeg i stedet for at tabe mig, tog 400g på, på en uge :-( Øv... for på nettet har jeg jo læst om vildt mange gode resultater.

Når det så er sagt... så er jeg stadig glad for min nye bog. Der er så mange spændende opskrifter i, som jeg vil afprøve alligevel... om jeg på et senere tidspunkt, følger kuren 100%... det må tiden vise. Lige nu er jeg ialtfald ikke til faste.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar